Behandling af ankelskader
Forvredne ankler rammer alle
Få hjælp i forbindelse med ankelsmerter samt behandling af ankelskader på Klinik Westend.
Du har sandsynligvis prøvet det selv. Du er ’trådt forkert’ og har vrikket om på foden – til stor fortvivlelse og frustration. Den forvredne ankel er nemlig med den hyppigst forekommende skade, både i fritid og sport, og også den skade flest mennesker ikke søger behandling for. Årligt sender den omkring 40.000 af os forbi skadestuen.
Langt de fleste af disse ankelskader sker ved at du træder forkert på foden og dermed pådrager dig en forstuvning af et eller flere ledbånd på ydersiden af anklen.
I 90% af tilfældene er det de tre ledbånd på ydersiden, der udgør anklens svageste struktur, og derfor dem der bliver beskadiges.
Symptomer på ankelskade
Symptomerne på en ankelskader kan variere afhængigt af skadens type og omfang, men generelt vil du opleve smerte, hævelse, blå mærker og vanskeligheder med at støtte på din fod. Det er derfor som regel let at identificere en ankelskade – særligt på grund af den kraftfulde smerte, når en delvis eller fuldstændig overrivning af ledbåndet i anklen sker.
De smertefulde senfølger af en overrivning i ledbåndet kan gøre det vanskeligt eller endda umuligt at støtte på foden. Når den akutte smerte har fortaget sig efter forvridningen, vil du opleve en følelse af ustabilitet i fodleddet eller manglende evne til at bevæge foden frit. I tilfælde af sådan en ankelskade, er det vigtigt at søge lægehjælp for en nærmere undersøgelse, så du hurtigst muligt kan starte din genoptræning.
Står du og søger dedikerede fysioterapeuter, som kan hjælpe dig med at genoprette fuld bevægelighed i din ankel? Så står vores fysioterapeut klar til at hjælpe dig, ring på tlf. 33 11 55 10 eller bestil en tid online.
Ved akutte ankelskader – følg MCE princippet (tidligere RICE princippet)
Når du har pådraget dig en ankelskade, er det vigtigt at følge en række trin for at sikre, at du kommer dig hurtigt muligt – medmindre du mistænker et brud. Hvis du mistænker brud eller fuldstændig overrivning af fodleddet, skal der tages kontakt til egen læge eller skadestue.
Slut med isposer, når du bliver skadet – Det er ovre med den traditionelle tanke om, at du skal bruge is, hvis du bliver skadet. Den såkaldte RICE-behandling forsinker rent faktisk helingen.
MCE princippet, som står for:
MOVE
Bevæg det du kan, så meget du kan.
Fokusere på små øvelser, som ikke indebære vægt på foden. Eksempelvis at vippe foden op og ned.
Compression
Afhjælp din hævelse med en kompression enten i form af støttebind eller sportstape.
Denne del er meget vigtigt lige når skaden er sket – så så hurtigt som muligt bruger du compression med hvad du har ved hændener – alt sammen for at mindske blødningen i vævet – hvilket vil mindske den periode du vil være skadet i.
Elevation
Hæv din ankel over hjerteniveauet for at reducere hævelse og fremme din heling.
Ved at følge dette princip kan du mindske smerterne og fremskynde din helingsproces efter din ankelskade. Efter at have fulgt det akutte MCE princip, kan vores fysioterapeut skræddersy en behandlingsplan til dig.
Hvornår skal man opsøge en fysioterapeut ved ankelsmerter?
Ankelsmerter kan skyldes en række forskellige årsager, herunder forstuvninger, brud eller overbelastning. For at sikre en korrekt diagnose og behandling er det vigtigt at søge hjælp.
Har du stærke smerter, så sørg for at kontakte din læge eller en fysioterapeut i København for en korrekt diagnose og personlig behandlingsplan, der passer til dine individuelle behov og omstændigheder.
Derfor skal man forebygge ankelskader
Ny forskning viser, at det faktisk er næsten halvdelen af dem, der første gang kommer til skade ved et ankelvrid, som oplever tilbagevendende problemer. Disse optræder typisk i form af blandt andet kroniske smerter, løshed og ustabilitet, hvilket i sidste ende kan afholde én fra fysisk aktivitet.
Hvad gør man så?
Verdens førende ankel-forskere anbefaler, at man så vidt muligt beskytter sig med ’mekaniske’ tiltag som sportstape eller ankelskinner, når man dyrker sport, i op til to år efter en ankelforstuvning, hvor risikoen for en endnu en skade er særligt stor.
Behandling af ankelskader på Klinik Westend
Når du kommer til Klinik Westend med en ankelskade, vil vores fysioterapeuter starte med at foretage en grundig undersøgelse af din ankelskade samt vurdere dens omfang, for at planlægge den mest effektive behandlingsforløb. Et behandlingsforløb hos os kan omfatte øvelser til at genoptræne styrken og stabiliteten i anklen, samt strækøvelser, ledmobilisering og balanceøvelser. Vi vil også vejlede dig i MCE princippet, så du er klædt på til at komme smerterne og hævelsen til livs.
For at opnå den bedst mulige effekt, er det vigtigt, at du påbegynder et behandlingsforløb hos en af vores fysioterapeuter hurtigst muligt. Hos Klinik Westend tilbyder vi behandling af alle typer skader, blandt andet knæskader, sportsskader, hofteskader, knæskader og lændesmerter.
Bestil en tid til behandling af ankelskader
Vil du bestille en tid til behandling af ankelskade? Kontakt klinikken ved at ringe på tlf. 33 11 55 10 eller foretag din tidsbestilling online. Jo hurtigere du søger behandling, desto hurtigere kan du genoptage dine daglige aktiviteter.
Vores fysioterapeuter udfører behandling af alle typer skader, blandt andet sportsskader, hofteskader, knæskader og lændesmerter.