Fysioterapeut til behandling af bækkenløsning
Bækkenløsning er en tilstand mange kvinder enten kender fra egen krop som gravid eller gennem veninder, og er for de fleste en stor bekymring under graviditeten. Hos Klinik Westend oplever vi, at det ofte er den samme frygt der går igen – nemlig tanken om at tilbringe det meste af sin graviditet liggende hjemme i sengen med bækkensmerter.
Det er dog vigtigt at slå fast, at det er langt de færreste, der vil opleve dette scenarie, hvis de modtager den rette behandling og vigtigst af alt – lytter til kroppens signaler. Derudover kan det for de fleste være en god idé med forebyggende behandling, i fald du i forrige graviditeter, har haft problemer med smerter i bækkenet.
Symptomer på bækkenløsning
De fleste kvinder oplever bækkenløsning i midten eller slutningen af graviditeten og smerterne varierer fra person til person. Ét er dog sikkert, og det er, at det er ekstremt ubehageligt og noget man gerne vil undgå.
Tegn på bækkenløsning:
- Smerter i lænde- og bækkenregion
- Smerterne forværres ved skift af stilling
- Typisk er smerterne slemme, hvis du skal stille dig op, vende dig i sengen, stige ind og ud af bilen eller gå op og ned af trapper
- Smerterne forværres i løbet af dagen
Hvor kommer bækkensmerter fra?
På billedet er der med rød markering vist de typiske smerteområder, som er lokaliseret bagpå bækkenet i det store bækkenled (sacroiliaca leddet ) og foran hvor kønsbenet (os pubis) danner led med hinanden.
Hvorfor får man bækkenløsning?
Under graviditeten produceres hormonet relaxin, der har til hensigt at gøre leddene mere eftergivelige for at bækkenet kan udvide sig under fødslen. Det har desværre også den ulempe, at kvindens led derfor kan komme til at give sig i månederne op til fødsels, hvilket kan være smertefuldt. Kroppen bliver med andre ord mere ustabil og yderstillinger samt hurtige bevægelser, er noget der helst skal undgås, så leddene ikke forskubber sig og resulterer i slemme smerter.
Den tiltagende vægt hos den gravide og ændrede vægtbalance – hvor vægten primært er på forsiden, er en anden årsag til, at kroppen ”giver efter”og kan forskubbe sig i leddene.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du ved, at der er aktiviteter, som udløser smerter i lænd og/eller bækken, kan du prøve at undgå disse ting. Især hvis du oplever, at smerterne bliver ved længe efter, du har stoppet aktiviteten. Men det er meget forskelligt, hvad der udløser smerter hos den enkelte. Og det er grunden til, at der findes mange forskellige råd for behandlingen. Vi har samlet nogle generelle råd til dig, der døjer med bækkenløsning.
Vores bedste råd er:
- Brug dig selv fysisk, i den udstrækning du kan, og husk at du også kan få smerter, hvis du bevæger dig for lidt.
- Det er en god idé at forsøge at skåne dig selv, samtidig med at du holder dig i gang. Det er meget individuelt, hvad man kan, og man må derfor finde sin egen rytme og grænse for belastning.
Husk: Det er ikke ualmindeligt, at smerterne først kommer et stykke tid efter, at du har gjort det, der provokerer leddene. Lav gerne dagbog for at huske, hvad der kan have forårsaget smerterne.
Øvelser mod smerter i bækkenbunden
Vi har samlet tre simple øvelser, du med fordel kan give dig i kast med. De er nyttige både før, under og efter du oplever smerterne.
Bevægelighed af ryg
- Du kender måske allerede øvelsen under navnet “Ko og kat”.
- Stå på alle fire. Skift mellem at svaje i ryggen og krumme ryggen.
- Gentag øvelsen 3×10 gange.
Stabilitet af ryg
- Stå på alle fire. Krum og svaj i ryggen. Find et sted lige midt i mellem – det vi kalder neutralstilling.
- Knib i bækkenbunden og spænd det allernederste af maven.
- Hold stillingen i 10-15 vejrtrækninger og gentag tre gange.
Stabilitet på knæ
- Stå på begge knæ. Knib sammen i bækkenbunden og spænd den nederste del af maven. Armene kan du placere på hoften.
- Læn kroppen roligt tilbage. Vær opmærksom på, at ryggen er i neutralstilling. Kom roligt tilbage i udgangsstillingen. Gentag 3×10-15 gange
Fysioterapi til bækkenløsning behandling
På klinikken har vi stor erfaring med behandling af graviditetssmerter og bækkenløsning ved hjælp af fysioterapi. Vi har således flere fysioterapeuter med over 15 års behandler erfaring inden for denne problematik og er derfor i dag specialister i at lindre bækkensmerter hos gravide – uanset hvor langt i graviditeten du er.
Vi udfører en skånsom behandling af de fastlåste led, hvor leddene med patientens egen kraft forsigtigt trækkes tilbage på plads. De overspændte muskler afspændes ved specifik massage, og en speciel strækterapi. Den gravide instrueres derudover i udspændings- og afspændingsøvelser samt i hvilestillinger, der alle forbedrer muligheden for at reducere og ofte fjerne smerterne i lænd og bækken.
Derudover giver vi dig nøje instrukser til bækkenløsning øvelser, du kan lave derhjemme. Øvelserne er milde og udarbejdet med udgangspunkt i din specifikke situation.
Bestil en tid til fysioterapi i dag
Har du spørgsmål, eller vil du gerne bestille en tid til bækkenløsning behandling? Kontakt Klinik Wested, så sørger vores fysioterapeuter for, at du får den rette hjælp. Du kan kontakte os ved at ringe på tlf. 33 11 55 10 eller ved at bestille en tid online. Vi ser frem til at høre fra dig.