Knæskader
Knæskader er hyppigt forekommende blandt folk i alle aldre – ung som gammel, høj som lav. Er du en af dem, som bøvler med smerter i knæet, så fortvivl ikke, hos Klinik Westend har vi nogle af branchens skarpeste hoveder og bedste hænder, når det kommer til behandling og rehabilitering af alle former for skader i knæet.
Læs med her, og få svar på, hvordan de opstår, hvilke typer der findes, og hvordan de bedst kan behandles gennem fysioterapi.
Tegn og symptomer på en knæskade
Knæskader er desværre et livsvilkår for folk med en aktiv livsstil, som involverer sport og motion, men også en stigende alder kan med tiden kaste knæsmerter af sig. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de tegn og symptomer, som ledsager dine knæsmerter, så du så hurtigt som muligt kan gribe ind, før knæsmerterne udvikler sig til en alvorlig knæskade.
Placeringen og graden af dine knæsmerter kan variere alt afhængigt af årsagen til din type skade.
Vi har her listet de mest gængse typer af symptomer, som du skal være opmærksom på:
- Hævelse og stivhed ved bevægelse
- Rødme og varme ved berøring
- Svaghed eller ustabilitet
- Knasende eller ”pop”-lyde
- Manglende evne til at rette knæet helt ud
Oplever du følgende symptomer, så ring til os på tlf. 33 11 55 10, eller skriv til os via vores kontaktside. Vi sidder som altid klar med kvalificeret rådgivning.
Knæskader i alle typer og afstøbninger
Behandling og rehabilitering af din knæskade kræver, at man finder den præcise årsag til knæsmerterne. Det kræver erfarne og professionelle fysioterapeuter at lokalisere netop din skadestype, da din knæskade kan skyldes beskadigelse af flere forskellige komponenter som knæets ledbånd, sener eller slimsække (bursae).
Nogle af de mest almindelige typer af knæskader er:
Springerknæ
Patellar tendinitis også kendt som springerknæ er hyppigt forekommende blandt aktive unge. Sport med mange hop og hurtige retningsskift fremprovokerer en betændelsestilstand i senen omkring knæskallen, som resulterer i knæsmerter og begrænsede sportsaktiviteter. Hos Klinik Westend er vi eksperter i behandlingen af patellar tendinitis, og sammen skræddersyer vi et træningsprogram, så du kan styrke muskulaturen omkring patellasenen og på sigt komme knæsmerterne til livs.
Bursit
Bursit er en irritation eller betændelse som forekommer i en af knæets slimsække. Den bagvedliggende årsag til knæsmerterne er ofte: sport, slag mod knæet eller arbejde i knæliggende stillinger – hvorfra knæskaden også er kendt som ”vaskekone-knæ”. Vi står altid klar med kvalificeret rådgivning om, hvordan du kan forebygge eller bekæmpe knæskader som bursit.
Korsbåndsskade
Anterior cruciate ligament (ACL) ruptur er desværre en alvorlig og hyppig skade blandt idrætsudøvere på alle niveauer. Knæskaden kan have form af en komplet eller delvis ruptur af korsbåndet. Knæsmerterne optræder ofte isoleret, men beskadigelsen af det forreste korsbånd kan forekomme i kombination med skader på brusk, kollaterale ligamenter og bageste korsbånd. Knæskaden ses i højere grad hos kvinder end mænd. Fælles for begge køn er dog, at knæskaden kræver behandling af specialister. I klinikken har vi stor erfaring med korsbåndsskader, og i fællesskab med dig sammensætter vi det helt rigtige program, så du kan blive knæskaden kvit, og komme tilbage på pisten, grønsværen eller landevejen.
Meniskskade
Meniskskader opstår på baggrund af små revner på tværs og langs ad menisken. Knæskaden påvirker knæets stabilitet i sådan en grad, så det kan være ubehageligt at gå på trapper, rotere knæet under søvn eller på anden måde være fysisk aktiv. Knæsmerterne vil oftest have form af stikkende og prikkende smerter i knæet, som vil aftage eller tiltage alt efter aktivitetsniveau. Heldigvis er det muligt at behandle meniskskader gennem et kvalificeret og tilrettelagt optræningsforløb.
Gigt eller kroniske skader?
Skyldes dine knæskader gigt eller en anden kronisk lidelse, så er du i trygge hænder hos Klinik Westend. Hos os møder vi dig i øjenhøjde, og i fællesskab finder vi den type behandling, som kan forbedre din livskvalitet, så du kan have en velfungerende hverdag uden knæsmerter.
Ønsker du en yderligere rådgivning om knæskader, er du velkommen til at give os et kald på tlf. 33 11 55 10, eller booke en tid nu – vores hold af specialister står altid klar til at hjælpe dig.