Hvad er fysioterapi?
Definition – hvad er fysioterapi?
Fysioterapi er en profession inden for sundhedsfaget, der arbejder med menneskets bevægeapparat. Formålet med fysioterapi er at få kroppen til at fungere optimalt. Fysioterapi arbejder med kroppens muskler, led, knogler og nervesystem for at forbedre dens funktioner og bevægelser. Fysioterapi bruges både forebyggende og når skaden er sket – gennem manuelle behandlingsteknikker og træningsøvelser.
Et vigtigt element i fysioterapi er kombinationen af træning og behandling. Det er med denne kombination, at kroppen får de bedste forudsætninger for at rehabilitere og forebygge.
Fysioterapi arbejder samtidig ud fra en overbevisning om, at hvert menneske har forskellige forudsætninger og ressourcer.
Fysioterapi kan hjælpe på:
- sportsskader og arbejdsskader
- gigt
- bindevævssygdomme
- rygproblemer
- tennisalbue og museskader
- smerter i alle dele af kroppen
- lammelser
- genoptræning efter sygdom eller operation
Kort sagt, kan fysioterapi hjælpe på en bred vifte af gener og lidelser.
Et forløb starter altid med en undersøgelse af dine eventuelle gener, og en samtale om dine behov og ønsker. Til samtalen vil du sammen med din fysioterapeut kortlægge, hvad der skal være fokus på i det videre forløb. Herefter kan et behandlingsforløb starte.
Book tid til fysioterapi på Vesterbro lige her.
Hvordan behandler en fysioterapeut?
Når nu vi har slået fast, hvad fysioterapi er, kan vi bevæge os lidt væk fra selve definitionen af fysioterapi og videre til, hvordan en fysioterapeut behandler.
En fysioterapeut har en professionsbachelor i fysioterapi. Uddannelsen lærer en, hvordan man med bestemte behandlingsteknikker og fysiske øvelser, kan behandle mennesker, der er syge, har skader eller ønsker at forebygge netop dette.
En fysioterapeut behandler altid med det udgangspunkt at finde årsagen til problemet. Til en fysioterapeutisk behandling vil fysioterapeuten derfor både arbejde med selve genen, og rådgive om, hvordan klienten kan forebygge, at genen bliver værre eller kommer igen.
Hør mere om hvad vi kan gøre for dig – send en besked lige her eller ring på 33 11 55 10.
Teknikkerne bag fysioterapi
Med fysioterapi bruger man bl.a. mobiliserings- og manipulationsteknikker.
Begge teknikker er manuelle, det vil sige, at de udføres ved hjælp af fysioterapeutens “bare hænder”.
Mobiliseringsteknikker er milde, nærmest rytmiske bevægelser, som bruges for at forbedre mobiliteten i leddene og vævets cirkulation. Også kroppens bindevæv bliver behandlet med mobiliseringsteknikker.
Et sundt bindevæv er afgørende for dit overordnede helbred, og derfor er behandling af bindevævet en essentiel del af fysioterapi.
Fysioterapi defineres også ud fra brugen af de såkaldte manipulationsteknikker. Teknikkerne har samme mål som mobiliseringsteknikkerne, og er effektive til at lindre smerter i kroppen.
Udover at fysioterapi bruger manuelle behandlingsteknikker, bruger de også træningsøvelser til at hjælpe dig videre.
Ofte tilbyder fysioterapeuter både træningshold og øvelser, du kan tage med hjem. På den måde får du på en overkommelig måde serveret hjælpemidler til selv at kunne forbedre din tilstand.
Målet med fysioterapi
Fysioterapi som fag er baseret på viden om anatomi og praktisk erfaring med behandlinger.
Målet med et forløb er at forbedre den enkelte klients livskvalitet både fysisk og mentalt. Det sker både gennem smertelindring, forebyggelse og i mange tilfælde, helt helbredelse af generne.
Vi håber, at vi har givet dig svar på dine spørgsmål om, hvad er fysioterapi.
Har du flere spørgsmål angående hvad er fysioterapi, eller ønsker du at bestille en behandling, kan du kontakte os på 3311 5510. Find vores klinik på Fysioterapi København her eller vores Fysioterapi-klinik på Vesterbro her.
Læs mere om vederlagsfri fysioterapi her.
[RICH_REVIEWS_SHOW category=”hvad_er_fysioterapi”]