Mette Konge
“Pernille var tydelig og ærlig fra start: Forbedringer kræver masser af træning, tålmodighed og tid. Og – så skulle jeg ikke sætte næsen op efter en kropsfunktionalitet, som da jeg var 25.
Med slidgigt i hoften og knæsmerter der begrænsede mig i fysisk aktivitet, søgte jeg råd hos klinikejer Pernille Herlevsen. Efter et år med løbende vejledning, er der sket store fremskridt. Bl.a. kan jeg nu gå op og ned ad trapper uden at hænge i gelænderet, jeg kan gå tur, sidde på hug, cykle med belastning – alt sammen uden smerter.
Pernille Herlevsen arbejder med stor professionalisme, realisme og erfaring. Hun går systematisk frem og ved altid hvad næste skridt skal være.”